Et højskoleophold med på eksistens, refleksion, samtale, klassisk musik, sang og højskolestemning. Deltager går på opdagelse i den store litteraturs skæbnefortællinger, udforske supernovaernes betydning for livets udvikling og får indføring i det øjenåbnende ved kunsten.
Hvornår
Læs mere
Et højskoleophold med på eksistens, refleksion, samtale, klassisk musik, sang og højskolestemning. Deltager går på opdagelse i den store litteraturs skæbnefortællinger, udforske supernovaernes betydning for livets udvikling og får indføring i det øjenåbnende ved kunsten.
Hvornår: 20.-26. marts 2023.
Hvor: Rønshoved Højskole, Højskole 4, 6340 Kruså.
Pris: 5.695,- pr. person på dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse.
Arrangører: Kristeligt Dagblad og Rønshoved Højskole.
Tilmelding og yderligere info: www.ronshoved.dk eller på telefon: 74 60 83 18
_______________________________________
Mandag byder forstander Thue Kjærhus deltagerne velkommen med et foredrag om skolen, der i 2021 kunne fejre 100-års jubilæum.
Tirsdag formiddag holder litterat, ph.d. Rasmus Vangshardt foredraget “Bliv den, du er” om skæbner i den europæiske litteratur. Under overskriften “Sidste chance” vil psykolog og rektor på Designskolen Lene Tanggaard diskutere, hvilke konsekvenser instrumentaliseringen af dannelsesbegrebet har medført og hvordan dannelsen måske endnu lader sig redde. Dagen rundes af med fællessang ved forstander Nina Kjærhus.
Onsdag står i den walisiske kulturs tegn. Filosof Steffen Laursen udlægger James Joyces portræt af kunstneren som ung mand og Ulysses. Om eftermiddagen giver højskolelærer Tim Pohle optakten til aftenens koncert, hvor deltagerne skal høre værker af den walisiske komponist Karl Jenkins´ “Stabat mater”. Koncerten finder sted i den unikke koncertsal i Alsion, Sønderborg.
Torsdag tager cand.scient. Claus Jensen deltagerne med på en astronomisk rejse ind i Dantes Guddommelige Komedie og til Mediciernes Firenze. Senere på dagen går rejsen ud i stjernesystemet, når ph.d. i fysik Bertil Dorch fortæller om Tycho Brahes opdagelse af en supernova i konstellationen Cassiopeia, og om supernovaernes betydning for selve livets udvikling. Litterat Anne-Marie Vestergaard fører deltagerne ind i litteraturens bud på hvordan fremtiden vil tage sig ud, ikke mindst som det ser ud i Svend Åge Madsens forfatterskab.
Fredag formiddag er viet til studiekredse med skolens lærere. Dyk ned i musikken, litteraturen eller samfundet, eller tag på naturskøn vandring i skolens omgivelser. Om eftermiddagen får vi besøg af ph.d. i videnskabshistorie Thomas Erslev, der fortæller om revolutioner i sundhedsindustrien, ikke mindst den forunderlige og makabre historie om, hvorfor næsten titusinde hjerner endte opbevaret i en kælder under Risskov Hospital. Herefter fortæller musikhistoriker Jesper Kragh om Gershwins Rhapsody in Blue.
Lørdag står i litteraturens og kunstens tegn, når Thue Kjærhus fortæller om Amos Oz´ forfatterskab mellem kærlighed og mørke. Herefter stiller filosof Mogens Pahuus skarpt på, hvordan verden åbnes gennem kunsten. Ugen rundes af med festmiddag og højskolesang. Søndag er hjemrejsedag.
Fakta:
Læseropholdet finder sted den 20.-26. marts 2023 og koster 5495,-kr. Tillæg for enkeltværelse er 700,-. Alle værelser er nyrenoverede med eget bad og toilet. Prisen inkluderer alle programsatte punkter samt fuld kost. Yderligere oplysninger, program og tilmeldinger kan ske til Rønshoved Højskole på www.ronshoved.dk eller på telefon: 74 60 83 18.
Læs mindre