En læserrejse med vandreture gennem smuk of varieret natur. Deltagerne bliver også klogere på den lokale kultur. Kultursporenes tæthed er formidabel i den 65 km lange Øvre Mellem-Rhindal, der er optaget på UNESCOS liste: 40 borge og slotte ligger langs floden, ligesom 60 mindre og større byer med...
Læs mere
En læserrejse med vandreture gennem smuk of varieret natur. Deltagerne bliver også klogere på den lokale kultur. Kultursporenes tæthed er formidabel i den 65 km lange Øvre Mellem-Rhindal, der er optaget på UNESCOS liste: 40 borge og slotte ligger langs floden, ligesom 60 mindre og større byer med kirker og klostre kravler malerisk op ad bjergsiderne
Hvor: Langs Rhinen mellem Bingen og Koblenz.
Hvornår: den 17.-23. april 2023
Pris: 9.250 pr. person på dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse.
Tilmelding og yderligere info: www.molsrejser.dk eller telefon 75 87 12 12. Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse. Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse.
Arrangører: Kristeligt Dagblad og Mols Rejser.
____________________________
Tag med Kristeligt Dagblad og Mols Rejser på en vandrerejse gennem smukt kultur- og naturlandskab langs Rhinen mellem Bingen og Koblenz.
Her fødtes i år 1098 Hildegard von Bingen, der som 8-årig blev givet som tiende til kirken. Gennem hele hendes liv fik hun syner og visioner, der mange år senere blev godkendt af paven som ægte guddommelige åbenbaringer. I 2012 blev hun kåret til helgen. Hildegard var abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist, og grundlagde flere klostre langs Rhinen. Hun var en markant stemme inden for kirke og tro i middelalderen, og hun korresponderede med tidens mest magtfulde mænd blandt andre paven og kejseren. På denne vandrerejse går vi ad Hildegards pilgrimsrute og besøger et Hildegard kloster.
Rhinen har gennem to årtusinder været en af de vigtigste trafikårer til udveksling af varer og kultur mellem Middelhavsregionerne og det nordlige Europa. Den dag i dag er flodpramtrafikken med stykgods og containere betydelig.
Romerrigets grænse gik ved Rhinen efter Cæsars erobringer i Gallerkrigen. De romerske legionslejre langs Rhinen udviklede sig senere til større europæiske byer bl.a. Mainz og Koblenz.
Vinstokken kom til Rhindalen omkring vor tidsregning. Munkene dyrkede med stor flid og dygtighed vinen på de stejle skiferskråninger, og i 1200-tallet havde klostret Ebernach i Rheingau verdens største vingård. På de selvsamme vinterrasser produceres den dag i dag noget af Tysklands allerbedste vin. Hos en lokal vinbonde smager deltagerne den gode vin.
Johann Gutenberg opfandt den vestlige bogtrykkerkunst i Mainz ca år 1450 – en revolution for al kommunikation. Mulighed for besøg på Gutenberg Museum.
For at tilgodese alle tilbyder de 2 rejseledere vandring i 2 grupper: Gruppe 1 går mellem 14 og 20 km om dagen. Gruppe 2 går mellem 8 og 12 km om dagen. Vandringerne går ad anlagte stier og veje af forskellig kvalitet og på forskelligt underlag i bakket terræn. Få korte passager på stenet underlag.
Program
Dag 1: Busrejse. Ankomst til hotel i Assmannshausen
Dag 2: Vandretur: Rheinsteig mod Lorch
Dag 3: Vandretur: Hildegard von Bingens pilgrimsvej
Dag 4: Vandretur: Germania. Fri eftermiddag: Rüdesheim eller Mainz med Gutenberg og rådhuset tegnet af Arne Jacobsen. Vinsmagning
Dag 5: Vandretur: Borgruten, byen Bacharach og Siebenburgblick
Dag 6: Vandretur: Loreley
Dag 7: Hjemkørsel
Fakta
Læserrejsen finder sted den 17.-23 april 2023 og koster kr. 9.250 pr. person i dobbeltværelse. Enkeltværelsestillæg kr. 875. Prisen inkluderer busrejse, 3* hotel, 6 morgenmad, 5 middag, 4 picnicfrokoster, rundstykke og kaffe, entré Disibodenberg, vinsmagning, busfærger Rhinen, 2 danske lokalkendte vandre- og rejseleder, vandringer i 2 grupper.
Udførligt dagsprogram på www.molsrejser.dk eller ring 7587 1212. Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse.
Læs mindre