Et læserophold, der byder på lærerige foredrag, klassisk højskolestemning og fællessang. Derudover skal deltagerne og opleve naturfænomenet Sort Sol.
Hvornår: 20. - 26. februar 2023.
Hvor: Rønshoved Højskole, Højskolevej 4, 6340 Kruså.
Læs mere
Et læserophold, der byder på lærerige foredrag, klassisk højskolestemning og fællessang. Derudover skal deltagerne og opleve naturfænomenet Sort Sol.
Hvornår: 20. - 26. februar 2023.
Hvor: Rønshoved Højskole, Højskolevej 4, 6340 Kruså.
Arrangør: Kristeligt Dagblad og Rønshoved Højskole.
Pris: 5.695,- pr. person på dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse 700,-
Tilmelding og yderligere info: på www.ronshoved.dk eller på telefon: 7460 8318.
Oplys venligst, at det er et Kristeligt Dagblad-læserophold.
_____________________________________________________
Rønshoved Højskoles eksistenskurser arrangeret i samarbejde med Kristeligt Dagblad er skolens flagskib inden for de korte kurser. Ganske enkelt fordi de tegner skolens flerfaglige dannelsesprofil med foredrag inden for filosofi, litteratur, naturvidenskab, kunst, samfund og musik - altid med fordybelsen, forundringen og samtalen som den røde tråd i en stadigt mere hastig og fragmenteret verden.
Mandag aften holder forstander Thue Kjærhus velkomstforedrag om højskolen, hvis virke voksede ud af Genforeningen.
Tirsdag formiddag fortæller litterat Markus Floris Christensen om skønhed og skabelse hos Baudelaire, Rilke og Inger Christensen. Det litterære spor fortsætter med astrofysiker Ole Eggers Bjælde om udforskningen af rummet i litteraturen og virkeligheden. Om aftenen gæstes vi af historiker Henrik Jensen, der taler om det faderløse samfund - et foredrag om pligt- og rettighedskultur i Vesten.
Onsdag formiddag holder musikhistoriker Tim Pohle foredrag om Gustav Mahler, Schönberg og tonalitetens krise. Herefter fortæller journalist og fhv. medl. af Etisk Råd Anders Raahauge om udviklingerne inden for bioteknologien og udfordringerne for etikken. Dagen rundes af med foredrag om Shakespeares Hamlet ved højskolelærer Andreas Pilekjær.
Torsdag formiddag fortæller Jens Olaf og Kate Pepke Pedersen om Arktis i forandring fra såvel et naturvidenskabeligt som politisk perspektiv. Efter frokost oplever deltagerne UNESCO Verdensnaturarv, når vi tager til Sort Sol i Tøndermarsken.
Fredag formiddag fortæller dr.theol. Anders Kingo om Søren Kierkegaard og Leonard Cohen. Efter frokost kommer professor i global sundhed Morten Sodemann og fortæller om sårbarhed. Dagen rundes af med sang, når forstander Nina Kjærhus holder aftensamling med højskolesang.
Lørdag formiddag holder forstander Thue Kjærhus foredrag om det 20. århundredes kvindelige filosof Hannah Arendt. Med dagens sidste foredrag fører idéhistoriker Christian Friis tilhørerne ind i van Goghs kunstneriske univers. Ugen rundes af med festmiddag, sang og musik, og søndag morgen hilser vi af.
Fakta:
Læseropholdet finder sted den 20.-26. februar 2023 og koster 5695 kr. pr. person på dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse er 700 kr. Alle værelser er nyrenoverede og med eget bad og toilet. Prisen inkluderer alle programsatte punkter samt fuld kost.
Yderligere oplysninger, program og tilmeldinger ved Rønshoved Højskole på www.ronshoved.dk eller på tlf. 74 60 83 18.
Læs mindre