Naturen, videnskaben, filosofien og litteraturen er i højsædet på dette læserophold i slutningen af marts. I løbet af ugen vil eksistensens mange sider foldes ud. Der er inviteret en række foredragsholdere, der kan formidle med engagement og overblik, så alle temaerne bliver...
Læs mere
Naturen, videnskaben, filosofien og litteraturen er i højsædet på dette læserophold i slutningen af marts. I løbet af ugen vil eksistensens mange sider foldes ud. Der er inviteret en række foredragsholdere, der kan formidle med engagement og overblik, så alle temaerne bliver nærværende og sætter debatten i gang.
Forstander Thue Kjærhus byder deltagerne velkommen på opholdets første dag. Fokus er på musik, når musikhistoriker Tim Pohle fortæller om Haydn, Beethoven og Schönberg. Der bliver dykket ned i forholdet mellem kristendom og magtkritik, når ph.d. i filosofi Johannes Aakjær Steenbuch holder foredrag. Deltagerne går på opdagelse i litteraturens verden, når højskolelærer Andreas Pilekjær holder foredrag om Henrik Ibsens ”Vildanden”. Forsker i faunaøkologi Kevin Kuhlmann Clausen indfører deltagerne i fugletrækkets gåder. Foredraget er optakt til en tur vestpå, hvor det enestående naturfænomen Sort Sol skal opleves.
Fokus er på dannelsen, når forstander Thue Kjærhus fører tilhørerne ind i Goethes, Schillers og Grundtvigs dannelsestanker. Et foredrag, der ser nærmere på forholdet mellem den tyske Bildungstradition og den danske folkelighed. Der stilles skarpt på op- og nedture i livet ved et foredrag om skam, selvrespekt og kald i teologisk belysning ved teolog, ph.d. Mikkel Gabriel Christoffersen. Foredraget vil blandt andet stille spørgsmålet, om kaldstanken kan være med til at skabe den selvrespekt, der kan løfte mennesker ud af skammen.
Der vil også være fællessang med udgangspunkt i Grundtvigs sange ved viceforstander Nina Kjærhus. Astrofysiker Tina Ibsen vil med afsæt i sin bog ”Fortællingen om universet” fortælle om stjerners og planeters dannelse i store skyer af gas og støv frem til deres død i store supernova eksplosioner. Et foredrag, der ikke mindst vil stille spørgsmålet om, hvor vi kommer fra og hvad vi er? Kunsten er i centrum, når højskolelærer Søren Hviid Petersen holder foredrag om den østrigske maler Gustav Klimt. Derudover gæster cand.mag. og sprogofficer Marie Krarup og litteraturkritiker, cand.mag. Rasmus Vangshardt læseropholdet med spændende foredrag.
Ugen rundes af med klaverkoncert ved pianist Thomas Buur og afslutningsmiddag.
Fakta:
Læseropholdet finder sted den 22.-28. marts 2021 og koster 5095,-kr på nyrenoverede værelser med eget bad og toilet. Tillæg for enkeltværelse er 700 kr. Prisen inkluderer alle programsatte punkter dvs. foredrag og udflugter, samt naturligvis fuld kost. Yderligere oplysninger, program og tilmeldinger kan ske til Rønshoved Højskole på www.ronshoved.dk eller på telefon: 7460 8318.
Pålægger myndigheder eller vælger højskolen at aflyse kursus pga. situationen med Corona, refunderes beløbet.
Læs mindre