Hvad: En inspirerende højskoleuge, hvor deltagerne vil blive oplyst og inspireret af spændende, lærerige foredrag og opdage nye perspektiver på tilværelsen gennem andres tanker om fortiden, fremtiden og det gode liv – for hvad vil det egentlig sige?
Hvor:...
Læs mere
Hvad: En inspirerende højskoleuge, hvor deltagerne vil blive oplyst og inspireret af spændende, lærerige foredrag og opdage nye perspektiver på tilværelsen gennem andres tanker om fortiden, fremtiden og det gode liv – for hvad vil det egentlig sige?
Hvor: Rønde Højskole, Skolevej 2, 8410 Rønde
Pris: Afhænger af værelsestype. Pris for indkvartering på standardværelse 4.275,-
Arrangør: Kristeligt Dagblad og Rønde Højskole
Tilmelding og yderligere info: Rønde Højskole på tlf. 86371955 eller på højskolens hjemmeside www.rondehojskole.dk
Oplys venligst, at det er et Kristeligt Dagblad-læserophold.
___________________________________________
I år rettes blikket ud mod verden, når udenrigskorrespondent Andrey Mazankov fortæller om myter og sandheder om Rusland og Putin. USA-ekspert David Trads analyserer situationen i USA oven på nogle turbulente politiske år og tager temperaturen på de demokratiske institutioner, der har været under pres. Eventyrer Kim Bo Larsen tager os med på en levende fortælling om sin ekspedition i kajak gennem Canadas ødemark, og det danske kultur- og naturliv kan nydes, når dramaturg Lisbeth Weitemeyer fortæller om Corfitz Ulfeldt, kongelig svigersøn, tyveknægt og landsforræder.
Naturvejleder Morten D.D. fortæller om naturen i den danske sangskat, og Søren Vester, kendt fra tv-serien Søren Vesters have, holder foredrag om netop sin vestjyske have. Tidligere sognepræst Laurids Korsgaard vil fortælle om Jakob Knudsens liv og forfatterskab, og deltagerne vil efterfølgende besøge den egn, hvor han virkede som præst. Tidligere biskop ved Aalborg Stift, Henning Bro Toft fortæller om et liv fra fiskersøn i Thyborøn.
Udflugterne går ud i de skønne egne omkring højskolen. Deltagerne besøger blandt andet de smukke områder omkring Randers Fjord, Gudenåen og Mellerup. Der bliver også tid til at udforske den gamle købstad Ebeltoft, det nye, spændende kulturhus og bibliotek Maltfabrikken. Deltagerne får naturligvis også mulighed for at opleve Nationalpark Mols Bjerge og Sletterhage med lokale guider.
Læseropholdet byder på fællesskab, samvær og den klassiske højskoleånd, der især vil kunne mærkes, når deltagerne sammen vil gå på opdagelse i den nye højskolesangbog, hvor de vil lære nye sange, nyde de kendte og gå på opdagelse i et levende stykke dansk kulturhistorie. Slutteligt er der arrangeret kirkesang og aften-gåture i skovene omkring højskolen for dem, der har lyst.
Praktisk information
Læseropholdet finder sted den 30. juli-5. august 2022. Indkvartering på et standardværelse koster 4.275,-. Mulighed for andre værelsestyper. Se alle priser på www.rondehojskole.dk. Alle priser er med fuld pension samt foredrag og udflugter ifølge program. Yderligere oplysninger og tilmelding sker til Rønde Højskole på tlf 86371955 eller på højskolens hjemmeside www.rondehojskole.dk. Oplys venligst, at det er et Kristeligt Dagblad-læserophold.
Læs mindre