Hvad: Oplev Jesu lidelseshistorie professionelt opført i alpebyen Oberammergau, og følg i Luthers fodspor med Martin Schwarz Lausten.
Hvor: Oberammer...
Læs mere
Hvad: Oplev Jesu lidelseshistorie professionelt opført i alpebyen Oberammergau, og følg i Luthers fodspor med Martin Schwarz Lausten.
Hvor: Oberammergau
Hvornår: 10. - 18. juni 2022
Arrangør: Felix Rejser og Kristeligt Dagblad. Guide: Martin Schwarz Lausten
Pris: Kr. 13.575 pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse.
Tilmelding: Til Felix Rejser på www.felixrejser.dk eller på telefon 7592 2022. Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad Læserrejse.
_______________________________
Tag med Kristeligt Dagblad og Felix Rejser på en indholdsrig læserrejse den 10.-18. juni 2022. Oplev Jesu lidelseshistorie professionelt opført i alpebyen Oberammergau, og følg i Luthers fodspor med Martin Schwarz Lausten.
Det er kun hvert 10. år man får muligheden for at opleve det helt unikke passionsspil i den lille by Oberammergau i det sydlige Tyskland. Helt tilbage i 1633, da pesten hærgede i Europa, lovede indbyggerne Gud, at hvis han ville skåne byen for den dødelige sygdom, så ville de hvert 10. år opføre Jesu Kristi lidelseshistorie som en teaterforestilling. Byens indbyggere blev skånet for pesten, og de har i dag holdt deres løfte i snart 400 år.
På læserrejsens Lutherdel fortæller Martin Schwarz Lausten, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie, om steder og begivenheder i Luthers liv. Her opleves Stotternheim, hvor Luther blev klar over, at han ville være munk. I klosteret i Erfurt fik han en ny forståelse af kristentroen, blev kætterdømt, kom i sikkerhed på fæstningen Wartburg, hvor han oversatte Det Nye Testamente til tysk. Deltagerne ser Bad Frankenhausens ejendommelige museum for bondekrigene, hvor Luthers rolle stadig er omdiskuteret.
I Wittenberg ses til Luther-egetræet, hvor Luther brændte pavens bandbulle. Deltagerne besøger Luthers hjem, kollegaen Melanchthons hus, Stadskirken og Slotskirken, hvor Luther så ofte prædikede. Her findes også dronning Margrethes berømte alterbords fortæppe. En aften mødes vi i Johann Bugenhagens hjem og hører om hans besøg i København og brevveksling med den danske reformationskonge. Den sidste dag besøges fyrstens by Torgau, hvor der i slotskirken fortælles om Luthers bemærkelsesværdige indvielse af den.
Rejseledere er sognepræst, Erik Ladegaard og provst, Niels Arne Christensen. Lutherguide er professor Martin Schwarz Lausten.
Program i stikord:
Dag 1-2: Udrejse. Overnatning i Midttyskland. Ankomst, indkvartering og middag i eller nær Oberammergau for to nætter.
Dag 3: Hele dagen i Oberammergau med passionsspil og måltider.
Dag 4: Fra Oberammergau nordpå via Augsburg til indkvartering i Erfurt. Herfra guider Martin Schwarz Lausten.
Dag 5: Besøg Wartburg, Stotternheim og Panoramamuseet i Bad Frankenhausen. Indkvartering for fire nætter i Wittenberg.
Dag 6-8: Guidede byture og besøg på vigtige Luther-steder i byen og i Torgau. Foredrag om Bugenhagen.
Dag 9: Hjemrejse.
Fakta
Læserrejsen finder sted 10. - 18. juni 2022. Pris: Kr. 13.575 pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse. Begrænset antal. Prisen inkluderer 4* turistbus, billet til passionsspillet i Oberammergau, indkvartering i dobbeltværelse med bad og toilet, 8 x morgenmad, 1 x frokost i Oberammergau, 1 x madpakke (14/6), 7 x middag, 1 vand/øl/vin til middagen på spilledagen, tekstsammendrag på dansk, udflugter, guide med head sets, entreer ifølge program.
Yderligere oplysninger og udførligt program fås hos Felix Rejser på www.felixrejser.dk eller på telefon 7592 2022, hvor tilmelding til rejsen også finder sted. Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad Læserrejse.
På grund af corona, er det muligt at reservere plads uden beregning. Felix Rejser sender en faktura, når det igen er muligt at rejse.
I coronatiden bør man før afrejse tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledning for Tyskland på www.um.dk. Aflyses rejsen på grund af corona bliver beløbet refunderet.
Læs mindre