Hvad: På denne læserrejse oplever deltagerne mange aspekter af Sverige, og der bliver lejlighed til at komme tæt på kulturen med særligt fokus på musikken, litteraturen, historien og naturen
Hvornår: 15.-21. august 2022
Hvor: Sverig...
Læs mere
Hvad: På denne læserrejse oplever deltagerne mange aspekter af Sverige, og der bliver lejlighed til at komme tæt på kulturen med særligt fokus på musikken, litteraturen, historien og naturen
Hvornår: 15.-21. august 2022
Hvor: Sverige
Pris: 9.350,- pr. person på dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse: 1.700,-
Arrangør: Kristeligt Dagblad og Granada Kulturrejser
Tilmelding og yderligere info: hos Granada Kulturrejser på tlf. 8689 3191 eller www.granada.dk. Her kan også tegnes en syge- og afbestillingsforsikring
Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse
____________________________________
På denne rejse bliver der mulighed for at opleve mange aspekter af vores fascinerende broderland og arvefjende. Der bliver lejlighed til at komme tæt på kulturen med særligt fokus på musikken, litteraturen og historien. Den storslåede natur fra skærgården ved Göteborg til Värmlands romantiske landskaber og søerne ved Västra Götaland, er også en vigtig del af rejsen.
Bussen bringer deltagerne via Helsingborg langs den svenske vestkyst til den charmerende by Kungälv, nord for Göteborg. Her ligger en nordisk højskole blandt klipper og med udsigt til den gamle fæstning. Det er udgangspunktet for rejsens to første dage. Højskolen giver gode rammer for at introducere især svensk litteratur og musik. Musikhistoriker Pia Köllner giver deltagerne indføring i de musikalske aspekter, mens Henrik Kidmose, litteraturhistoriker, tager deltagerne med på opdagelse blandt de svenske forfattere. Den smukke skærgård mod vest er målet for udflugten med besøg på den lille ø Marstrand med fæstningen og de charmerende træhuse.
Rejsen fortsætter ind i landet til Värmland, hvor deltagerne bor på et hotel i centrum af Sunne og tæt på søen Fryken. På denne egn voksede forfatterne Selma Lagerlöf og Göran Tunström op. Her besøger deltagerne Lagerlöfs gård, og rejsen inkluderer også et besøg på et utraditionelt galleri med installationer og eksperimenterende kunst.
De sidste dage på rejsen har fokus på den del af landet, som ofte beskrives som Sveriges vugge, Västra Götalands len mellem de store søer. Her lader forfatteren Jan Guillou romanerne om ridderen Arn udspille sig. Der bliver lejlighed til at besøge flere historiske steder, som indgår i romanerne: kirken i Forshem med den imponerende granitudsmykning, domkirken i Skara og Varnhem Klosterkirke.
Undervejs skal deltagerne naturligvis synge nogle af de svenske sange, høre gode fortællinger og nyde den lokale mad.
Velkommen til det eventyrlige Sverige, velkommen til en tur med stor afveksling, smuk natur og interessant kultur!
Program i stikord
Dag 1: Med bus fra Fredericia og opsamling ved Odense og København. Turen fortsætter til Kungälv nord for Göteborg.
Dag 2: Introducerende foredrag og udflugt til skærgårdsøen Marstrand
Dag 3: Stop i Åmål med kunsthåndværk og videre til Sunne via Karlstad.
Dag 4: Besøg på Lagerlöfs gård Mårbacka og et moderne galleri.
Dag 5: Rundt om Väneren til Skara med besøg i domkirken.
Dag 6: Udflugt på egnen med Hornborgersjön og Varnhem Klosterkirke.
Dag 7: Hjemrejse via Jönköping. Afsætning ved København, Odense og i Fredericia.
Faktaboks
Læserrejsen finder sted den 15.-21. august 2022 og koster 9.350,- pr. person ved indkvartering i dobbeltværelse med eget bad og toilet. Tillæg for enkeltværelse: 1.700,-. Inkluderet i prisen: indkvartering med halvpension, transport og de i programmet beskrevne udflugter og entreer. Rejseledere er bureauindehavere Pia Köllner og Henrik Kidmose.
Yderligere oplysninger og tilmelding hos Granada Kulturrejser på tlf. 8689 3191 eller www.granada.dk. Her kan også tegnes en syge- og afbestillingsforsikring.
Oplys venligst, at det er en Kristeligt Dagblad-læserrejse.
Læs mindre