Fortællingen om 125 års kamp for at sætte en blivende dagsorden
Da den radikale avis Politiken i 1893 sendte stjernereporteren Henrik Cavling til Harboøre for at dække en tragisk drukneulykke, følte mange kirkeligt orienterede sig misforstået og taget som gids...
Læs mere
Fortællingen om 125 års kamp for at sætte en blivende dagsorden
Da den radikale avis Politiken i 1893 sendte stjernereporteren Henrik Cavling til Harboøre for at dække en tragisk drukneulykke, følte mange kirkeligt orienterede sig misforstået og taget som gidsler i jagten på sensationslystne overskrifter. Behovet for en egen stemme i offentligheden stod klart.
Men kunne et dagblad overhovedet kalde sig kristeligt? Stor var skepsis langt ind i grundlæggernes rækker, og avisens navn og formål har gennem tiden ofte været til diskussion.
Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsånd. Avisen var fra begyndelsen uafhængig af partipolitik, men bestemt ikke uden holdninger og synspunkter. Den har overlevet økonomisk stormvejr og taget livtag med sit bagland adskillige gange.
Dengang som nu minder Kristeligt Dagblad dagligt de mange læsere om, at mennesket ikke kan leve af nyheder alene, men også skal næres af ånd og oplysning.
Livtag med tidsånden fortæller den dramatiske pressehistorie om at kæmpe sig fra udkanten af medielandskabet til at finde sin plads som specialavis i brændpunktet for samfundsdebatten.
Jes Fabricius Møller, født 1966, er historiker, dr.phil., lektor ved Københavns Universitet samt kongelig ordenshistoriograf, anmelder og klummeskribent.
Læs mindre
