Menu
Indkøbskurv

Berlin, Dresden og Prag den 3.-11. oktober 2017

  • 13.67500



Af Lise Mols

Oplev tre enestående mellemeuropæiske storbyer, der stråler i genvunden skønhed. Berlin, Dresden og Prag er i dag levende metropoler med storslået arkitektur, blomstrende musik- og teaterliv samt stor kunst og viden samlet på unikke museer. Byerne har klare historiske fællestræk, men hver med en særegen baggrund og atmosfære.

Vi følger bogstaveligt sporet ned gennem det tidligere Østeuropa, da rejsen foregår med tog fra København/Århus. Al togfart er dagskørsler gennem spændende kulturlandskaber og hotellerne er centralt beliggende. Programmet tager afsæt i byernes historiske identitet, belyser ståstedet ved 2. verdenskrigs afslutning, påvirkningerne under den kolde krig og samfundsudviklingen efter murens fald. Undervejs beundrer vi de storslåede restaureringer og besøger byernes enestående seværdigheder.

Rejsen ledes af det tidl. forstanderpar på Askov Højskole, Annette og Henning Dochweiler, der har et dybtgående kendskab til Centraleuropa. Henning er også tidl. leder af Kulturinstituttet i Salzburg og Wien. Annette er forfatter og tidl. lektor i Wien og Budapest.

De tre byer har historiske traditioner for overlevelse og håb. Alle har de været centrum for nationale og internationale politiske begivenheder, der har påvirket hele Europas historie:

Berlin, beliggende i kurfyrstendømmet Brandenburg og kongeriget Preussen, var Hitlers hovedstad i det tredje rige, centrum i den kolde krig og senere dannede byen kulisse for Østblokkens endelige opløsning, da Berlinmuren faldt. Nu er Berlin forbundsrepublikkens hovedstad.

Dresden i Sachsen var den lutheranske højborg efter reformationen og barokkens centraleuropæiske kulturcenter. Napoleon vandt her sin sidste store sejr over Østrig, Preussen og Rusland i 1813. Og endelig blev byen helt sønderbombet i ’45 og har siden undergået en helt fantastisk genopbygning.

Prag har gennem årtusinder været en central handelsplads mellem øst/vest. Mødet mellem forskellige kulturer skabte rum for kreativitet, videnskab, filosofi og politik i konge- og kejserdømmet. Selvstændigheden kom i 1918, men landet blev invaderet af Sovjet i 1968. Det kommunistiske styre faldt under Fløjlsrevolutionen i 1989 og den lynhurtige omstilling til vesten er imponerende.

Program

Dag 1: Afrejse, Gedächtniskirche

Dag 2: Byrundtur, Rigsdagen, Brandenburger Tor, Historiske Museum

Dag 3: Jødiske museum, Checkpoint Charlie, Mauer-museet, Kulturforum

Dag 4: Tog til Dresden, byrundtur i Altstadt,

Dag 5: Frauenkirche med orgelkoncert, Zwinger slot

Dag 6: Tog til Prag, Rådhuset, Kongevejen, Karlsbroen

Dag 7: Borgen, Skt. Vitus. Kongeslot, Den gyldne Gade

Dag 8: Wenzelsplatz, Folkets Hus/Mucha, forestilling i Det nationale Marionetteater

Dag 9: Hjemrejse

Fakta

Læserrejsen finder sted den 3.-11. oktober 2017 og koster pr.person kr. 13.675,- inkl. togkørsel, pladsbilletter, offentlig transport, 8 x hotel: Berlin 3*, Dresden 4*, Prag 5*, halvpension, fuldt program, besøg, entréer, rundvisninger, marionet-teater i Prag, faglige oplæg, to danske ledere, tjekkisk ekspertguide (på dansk).

Enkeltværelse kr. 2.750,-

Mulighed for tilkøb af koncerter. Tilmelding finder sted hos Mols Rejser på telefon75 87 12 12.

 


Vi anbefaler også