TIDSPUNKT: kl. 16.00-17.00.
Hvordan skal vi forstå, hvad der sker i lande som Polen, Ungarn, Storbritannien og USA, hvor demokratiet i stigende grad er under pres?
OBS: Læsermødet vil foregå på engelsk, men det er muligt at stille spørgsmål på dansk.
Læs mere
TIDSPUNKT: kl. 16.00-17.00.
Hvordan skal vi forstå, hvad der sker i lande som Polen, Ungarn, Storbritannien og USA, hvor demokratiet i stigende grad er under pres?
OBS: Læsermødet vil foregå på engelsk, men det er muligt at stille spørgsmål på dansk.
Kristeligt Dagblads læsere inviteres til et digitalt læsermøde med den pulitzerprisvindende historiker og politiske kommentator Anne Applebaum, der har skrevet bogen "Demokratiets tusmørke", og udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad Kerrin Linde.
BEMÆRK: Det er nødvendigt at indtaste alle oplysninger for at blive tilmeldt det digitale læsermøde.
Lige nu spørger mange sikkert, hvad stormen på Capitol Hill, i den demokratiske højborg USA, er et resultat af. Og hvad kan den nye præsident, Joe Biden, gøre for at hele et land i dyb splittelse? Samme splittende tendens kommer til syne i flere vestlige lande, og det, der kendetegner det politiske billede mange steder, er en søgen efter entydige og simple systemer, skriver Anne Applebaum.
Folk, der tidligere var tilhængere af åbne, liberale samfund, hvor der er plads til en bred vifte af synspunkter, går nu den modsatte vej, hvorfor?
Og hvordan sikres den politiske og personlige frihed mod konspirationsteorier, politisk polarisering og spin? Og hvordan ændrer nostalgiske forestillinger samfundene, når dagsordenen bliver sat på de sociale medier? Der må gives et alternativ til de populistiske og nationalistiske svar på de givne udfordringer.
Læs om bogen her
Anne Applebaum (født 1964) er amerikansk journalist, historiker og forfatter samt professor ved London School of Economics, skribent ved The Atlantic og tidligere redaktør på The Economist. Desuden er hun senior fellow ved Johns Hopkins University.
Én time inden læsermødets start modtager deltagerne et link på deres e-mail til læsermødet. I mailen står der, hvordan man tilgår det digitale læsermøde.
Alle med en smartphone, tablet eller computer kan således lytte og se med via browserne Google Chrome, Mozilla Firefox og Safari. Billetten indeholder et link til læsermødet.
Læs mindre