I 1950 kastede den unge nordkoreanske leder Kim Il-Sung sit land ud i krig mod Sydkorea. Han forventede et hurtigt felttog og en genforening af landet under kommunistisk styre, men Koreakrigen blev i stedet en blodig og resultatløs styrkeprøve mellem USA og Sovjetunionen med millioner af døde til...
Læs mere
I 1950 kastede den unge nordkoreanske leder Kim Il-Sung sit land ud i krig mod Sydkorea. Han forventede et hurtigt felttog og en genforening af landet under kommunistisk styre, men Koreakrigen blev i stedet en blodig og resultatløs styrkeprøve mellem USA og Sovjetunionen med millioner af døde til følge.
Mens Kim Il-Sung ledte landet i krig, tog den unge nordkoreaner No Kum Sok en dristig beslutning: Han ville spille glødende kommunistisk idealist, mens han i hemmelighed planlagde sin flugt til Sydkorea i et sovjetisk MiG-15 jagerfly. Flyet udgjorde spydspidsen i den kommunistiske verdens militær og var eftertragtet af amerikanerne. Det vidste den unge pilot ikke – han ville bare væk til friheden.
Trods krigens umådelige ødelæggelser i Nordkorea formåede Kim Il-Sung at komme styrket ud af ruinerne og etablere et diktatur omkring en uhyrlig personkult, som hans barnebarn viderefører den dag i dag.
Bogen bygger på nyt og hidtil ukendt arkivmateriale fra det amerikanske forsvar, kinesiske og russiske arkiver og ikke mindst No Kum Soks mundtlige beretning, og er en medrivende fortælling om Koreakrigen og Nordkoreas grundlæggelse.
Blaine Harden er forfatter og journalist. Han skriver fast for The Economist og Foreign Policy. Også forfatter til bestselleren Flugten fra Camp 14.
"Den store leder og jagerpiloten opsummerer Nordkoreas grumme skæbne og giver et godt indtryk af de magtfuldes totale kynisme – såmænd også amerikanernes."
- Weekendavisen
"Historien om No Kum Sok og Kim Il-Sung er en velfortalt historie, der giver os en forklaring på den specielle nordkoreanske kommunisme."
★ ★ ★ ★ ★ Berlingske
Læs mindre