TIDSPUNKT: kl. 16.00-17.00
Hvad betyder det for samfundets kristne grundværdier, at flere forskellige religiøse overbevisninger lever side om side? Og hvad kan vi lære af kristendommens lange historie med tros-konflikter?
Hvem: teologiprofessor og forfatter Pete...
Læs mere
TIDSPUNKT: kl. 16.00-17.00
Hvad betyder det for samfundets kristne grundværdier, at flere forskellige religiøse overbevisninger lever side om side? Og hvad kan vi lære af kristendommens lange historie med tros-konflikter?
Hvem: teologiprofessor og forfatter Peter Lodberg og chefredaktør Erik Bjerager.
Hvornår: onsdag den 3. marts kl. 16.00-17.00.
Hvor: digitalt via webtjenesten Livestorm (link fremsendes efter køb). Deltagelse er mulig via computer, tablet og smartphone.
______________________________
Om det digitale læsermøde
Kristeligt Dagblads læsere inviteres til digitalt læsermøde om religionsmøder og deres politiske virkninger, hvor chefredaktør Erik Bjerager vil interviewe teologiprofessor og forfatter til bogen ”Tro versus tro” Peter Lodberg.
Interviewet vil dels handle om kristendommens 2000 år lange historie, hvor møder med andre religioner har affødt reaktioner fra forståelse til foragt samt politiske kompromisser og krig.
Dels er der brug for forståelse af, hvad der sker i religionsmødet, i en tid, hvor der tages mange initiativer til dialog mellem religiøse ledere. Kan vi lære af historien at undgå religiøse konflikter? Og hvordan fremmes sikkerhed og stabilitet i samfund, som i stigende grad bliver multireligiøse?
Peter Lodberg (f. 1958) er forfatter, teolog og professor ved Aarhus Universitet. Han har tidligere været generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp og bidraget til skabelsen af Danmarks Radios tv-serie ”1000 års tro”, hvori han også deltog. Bogen ”Danskernes tro gennem 1000 år” (2016) udsprang af denne tv-serie.
Læs mindre