Kristeligt Dagblad og Rønshoved Højskole byder indenfor til læseropholdet: Eksistens og Sort Sol – Big Bang, Chopin og de forbudte sange den 23.-29.marts 2020.
Der venter såvel Sort Sol, unik grænselandsarkitektur, stor musik og indlevende foredrag, når Rønshoved Højskole slår dør...
Læs mere
Kristeligt Dagblad og Rønshoved Højskole byder indenfor til læseropholdet: Eksistens og Sort Sol – Big Bang, Chopin og de forbudte sange den 23.-29.marts 2020.
Der venter såvel Sort Sol, unik grænselandsarkitektur, stor musik og indlevende foredrag, når Rønshoved Højskole slår dørene op til et klassisk højskolekursus, hvor forundringen over den gådefulde eksistens og glæden ved at udforske den fra mangfoldige vinkler, er den røde tråd i ugen.
Mandag aften bydes indenfor med velkomstforedrag ved forstander Thue Kjærhus. Et foredrag, der ikke mindst markerer højskolens rolle i forhold til Genforeningen.
Tirsdag formiddag står i kunstens tegn, og højskolelærer Søren Hviid Pedersen holder foredraget Regnbuer, sten og lys – om Olafur Eliassons kunst. Tirsdag eftermiddag får vi besøg af forfatter og forsker ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret Joakim Garff, der taler om Kierkegaards ”hjertes herskerinde” Regine, fortæller om deres dramatiske brud og deres uforløste forhold. Om aftenen bliver vi i Guldalderen, når højskolelærer Andreas Pilekjær holder foredrag om H.C. Andersen – hans værk og biografi mellem opspind og sandhed.
Onsdag formiddag gæstes vi af forsker i faunaøkologi Kevin Kuhlmann Clausen, som med sit foredrag om fugletrækkets gåder, giver os optakten til vores tur ud i marsken, hvor vi skal opleve det fascinerende fænomen Sort Sol. Om eftermiddagen tager vi da afsted til Naturpark Vadehavet og de tusindvis af stære. Torsdag formiddag kommer arkitekturen i centrum, når museumsinspektør Kim Furdal indfører tilhørerne i den særlige sønderjyske arkitekturhistorie. Eftermiddagen vies til naturvidenskaben og den kosmiske begyndelse, når professor i videnskabshistorie Helge Kragh holder foredrag om Big Bang. Torsdag aften byder på fællessang med viceforstander Nina Kjærhus, der introducerer de såkaldte forbudte sange fra Sønderjyllands tid under fremmedherredømmet. Fredag formiddag tager vi et af de mest debatterede begreber i tiden i nærmere øjesyn, når lektor ved Aarhus Universitet Carsten Stage taler om skam, både den destruktive og den konstruktive. Klimaet er i centrum, når forsker ved IT-universitetet Steffen Dalsgaard taler om den nyeste forskning indenfor klimavenlige teknologier og de dilemmaer, som de medfører. Om aftenen omdanner vi foredragssalen til biograf og ser Wim Wenders mesterværk ”Himlen over Berlin”. Lørdag er en hel dag viet til det fortryllende Wien. Forstander Thue Kjærhus holder foredrag om forfatteren Stefan Zweig og værket: Verden af i går. Historiker Jørn Buch fortæller om Wien – kunstens, musikkens og valsenes by – et tema, der videreføres, når vi efter aftenens festmiddag gæstes af pianisten Thomas Buur, der med en blanding af koncert og foredrag giver tilhørerne en varieret buket af Chopins smukke musik. Søndag morgen hilser vi af.
Fakta:
Læseropholdet finder sted d. 23.-29.marts 2020 og koster 4995,-kr på nyrenoverede værelser med eget bad og toilet. Tillæg for enkeltværelse er 700 kr. Prisen inkluderer alle programsatte punkter dvs. foredrag og udflugt, samt naturligvis fuld kost. Yderligere oplysninger, program og tilmeldinger kan ske til Rønshoved Højskole på www.ronshoved.dk eller på telefon: 7460 8318.
Læs mindre