Menu
Indkøbskurv
Olivenrejse ind i det sydgræske efterår den 13.-20. november 2017

Olivenrejse ind i det sydgræske efterår den 13.-20. november 2017

  • 10.80000



Ekstraordinær olivenrejse ind i det sydgræske efterår den 13.-20. november med rejseleder, præst og forfatter Poul Joachim Stender. Olivenrejsen (den 6-13. november) blev udsolgt på få dage med over 50 tilmeldte. Nu tilbydes en ekstra rejse!

Høsten af olivenfrugterne i Grækenland begynder i begyndelsen af november og varer frem til slutningen af januar. Overalt ser man grækerne banke oliven af træerne, samle dem op i sække og fragte dem bort til de oliepresser, der er i næsten hver eneste landsby. I november måned har turisterne forladt Sydgrækenland. Efterårsregnen har kaldt blomsterne frem og de ægte kastanjer er blevet modne. Rejsens mål er kystbyen Kardamili på Mani-halvøen, hvor den bedste olie i Grækenland bliver fremstillet. Området er kendetegnet ved en særpræget arkitektur og billedskønne landskaber. For det meste er november i Sydgrækenland fuld af sol. Der kan bades fra Kardamilis mange strande og på de græske taverner er de velsmagende, græske vinterretter kommet på bordet.  Formålet med olivenrejsen er at udforske den hemmelighedsfulde sammenhæng mellem oliventræet, kristendommen, den græske mytologi og det moderne Grækenland. Det vil ske ved at rejsedeltagerne bl.a. selv deltager i høsten af olivenfrugterne og i produktionen af den fede, grønne, duftende olie. Men også ved besøg i kirker og kloster, hvor olivenolien bruges i ritualerne. Omkring Sparta by i Messenien ligger de store appelsinplantager. Selv om rejsen er en olivenrejse bliver der også mulighed for at være med i høsten af de store, søde græske appelsiner. Foruden Poul Joachim Stender, der er præst og forfatter, deltager også professor dr. med. Steen Stender, der i et foredrag ser på olivenolien med videnskabelige øjne.

Udpluk fra rejsens program

Den 13/11: Afgang til Athen. Med bus gennem Peloponnes til kystbyen Kardamili på Mani-halvøen. Stop ved Korintherkanalen

Den 14/11: Vandretur i  Taigetos-bjergene til byen Proastio med de 40 kirker.

Den 15/11: Plukning af oliven hos Karoumbalis familien og fremstilling af olivenolie. Levende græsk musik og dans

Den 16/11: Udflugt gennem dele af Manihalvøen til Gythion og Sparta. Besøg på Spartas olivenmuseum.

Den 17/11: Udflugt i bjergene til bjergbyen Kastania med prøvesmagning af olivenolier og ”blækspruttekogeskole”. Prøvesmagning af græske vine.  Herefter til byerne Milea og Thalames.

Den 18/11. Udflugt til Messeniens hovedstad Kalamata. Besøg på byens store fødemarked og et nonnekloster

Den 19/11: Dagen til egen disposition. For interesserede gudstjeneste i byens hovedkirke og guidet tur ind i Grækenlands næststørste slugt, Viros.

Den 20/11. Hjemmerejsedag

Prisen for rejsen er 10.800 kr. og dækker flytransport, alle udflugter med entreer, stort hotelværelse med havudsigt og minikøkken, solid morgenmad samt en middag eller frokost hver dag på nær hjemrejsedagen. Tillæg for enkeltværelse 1350 kr. Tillæg for fly fra Århus eller Ålborg.

Teknisk arrangør: JTB A/S. Medlem af rejsegarantifonden, nr. 159

Rejsen inkluderer ikke afbestillingsforsikring, sygeforsikring og drikkepenge og drikkevarer til fællesmåltiderne.

Detaljeret program og tilmeldingsblanket kan rekvireres hos

Poul Joachim Stender på tlf. 46 49 21 17/40 62 44 82 eller pjs@km.dk.

Hurtig tilmelding til Stender anbefales da rejsens pladser hurtigt bookes!

 

 


Vi anbefaler også