Interview fra den 16. juni 2021 med højskolelærer og musiker Katrine Muff Enevoldsen og organist og underviser Katrine Immerkjær Kristiansen om, hvordan glæden ved fællessang kan komme gudstjenesten til gode. De interviewes af redaktør for Kirke.dk Kåre Gade.
Under coronakrisen er mange da...
Læs mere
Interview fra den 16. juni 2021 med højskolelærer og musiker Katrine Muff Enevoldsen og organist og underviser Katrine Immerkjær Kristiansen om, hvordan glæden ved fællessang kan komme gudstjenesten til gode. De interviewes af redaktør for Kirke.dk Kåre Gade.
Under coronakrisen er mange danskere blevet begejstrede for at synge sammen. Hvad kan kirkerne gøre for at invitere den nyfundne sangglæde indenfor, både til hverdag og i gudstjenesten? Få anbefalinger fra Kirke.dk og to erfarne praktikere.
Hvordan kan kirkerne byde danskernes sangglæde indenfor? Hvad kan kirkemusikere, præster og menighedsråd gøre for at stimulere og styrke menighedssangen i gudstjenesten? Og kan glæden ved at synge ligefrem give flere lyst til at gå til gudstjeneste?
Vil du gerne sætte mere fokus på salmerne og musikken i din kirke? Se og lyt med under overskriften "Syng sammen – også i kirken", når de to erfarne praktikere giver råd til en styrket menighedssang.
Katrine Muff Enevoldsen underviser i musik på Borups Højskole, er sanger, korleder og komponist, og er i øjeblikket vært for DR's program "Fællessang – hver for sig". Hun er opvokset med kirkegang, uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium med sang som hovedfag og har tidligere været sangcoach i X Factor.
Katrine Immerkjær Kristiansen er organist i Brøndby Strand Kirke, hvor hun er optaget af blandt andet at få korets og menighedens sang til at hænge sammen, og timelærer ved Syddansk Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Sjællands Kirkemusikskole. Hun står desuden bag initiativet Orgelklubben.
Bemærk: Ved køb modtager kunden en mail med link til visning af det digitale læsermøde.
Læs mindre