Interview fra den 15. april 2021 med den svenske præst og forfatter Tomas Sjödin om, hvordan man bliver ven med stilheden og dens sammenhæng med ordløs bøn. Han interviewes af journalist Else Marie Nygaard.
OBS: Læsermødet vil delvist foregå på svensk.
Vil du hav...
Læs mere

Vil du have inspiration til, hvordan man giver stilhed og bøn en plads i livet? Mange længes efter livet før coronanedlukningen, men denne tid kan måske hjælpe os med at bevare en ro i hverdagen, der ellers larmer.
Da Tomas Sjödin var 50 år, gik det op ham, at stilheden var en side af livet, han havde forsømt. Nu har han skrevet en bog om, hvordan han noget modstræbende blev fortrolig med stilheden. På læsermødet giver han råd til, hvordan man bliver ven med stilheden.
Tomas Sjödin ser ikke stilhed som akustisk, men som et forandret sind. På læsermødet vil han fortælle om en hverdag med stilhed og udfolde sammenhængen mellem stilhed og ordløs bøn.
Tomas Sjödin er præst i pinsekirken, forfatter og kendt fra Sveriges Radios P1. Han har fået flere priser for sit arbejde, blandt andet fra det svenske kongehus, som har belønnet ham for evnen til at kommunikere om eksistentielle emner. Han har skrevet flere bøger og er mest kendt for bogen ”Det sker, når du hviler.”
Bemærk: Ved køb modtager kunden en mail med link til visning af det digitale læsermøde.
Læs mindre