Interview fra den 12. maj 2021 med teolog og forfatter Torben Bramming om de danske hekseprocesser i Ribe i 1500-1600-tallet og tidens syn på overtro og videnskab. Han interviewes af kirke- og historieredaktør Anders Ellebæk Madsen.
I 1617 udsendte Christian den Fjerde sin trolddomsforordn...
Læs mere
Interview fra den 12. maj 2021 med teolog og forfatter Torben Bramming om de danske hekseprocesser i Ribe i 1500-1600-tallet og tidens syn på overtro og videnskab. Han interviewes af kirke- og historieredaktør Anders Ellebæk Madsen.
I 1617 udsendte Christian den Fjerde sin trolddomsforordning, som skulle straffe hekse, der havde fjernet sig fra kristendommen og stillet sig til rådighed for Djævelen. Loven, der skulle legitimere hekseprocesserne, var hermed på plads.
Men var det på grund af uvidende overtro, folk blev henrettet? Nej, siger Torben Bramming, forfatter til "Heksene og den perfekte hofmand", der også afviser, at kirken førte an i troen på heksenes magiske magt.
Ved dette læsermøde gives indsigt i den forfærdelige tortur og henrettelserne i Ribe fra perioden 1572-1652. Men hvordan kunne det forekomme i denne velstående handelsby med internationalt udsyn og højt intellektuelt niveau?
Torben Bramming har som mangeårig bestyrer og beboer af Brorsons historiske bispegård Taarnborg et indgående kendskab til Ribes historie. Han har tidligere skrevet de anmeldte historiske biografier "Brorson – sjælens digter" (2015), "Rantzau – den hellige kriger" (2016) og "Da vikingerne mødte korset" (2018).
Bemærk: Ved køb modtager kunden en mail med link til visning af det digitale læsermøde.
Læs mindre