
Mozart Gran Partita
Læs mere
Gå på opdagelse i et af Mozarts mesterværker, når dirigent Jane Glover sammen med London Mozart Players Wind Ensemble og New York Philharmonic Winds genskaber "Gran Partita".
Om "Gran Partita" fortæller musikanmelder Peter Dürrfeld:
"Den store blæserserenade i B-dur bærer navnet 'Gran Partita' og er skrevet for den usædvanlige besætning 12 blæsere og en kontrabas. Det mere end tre kvarter lange mesterværk består af hele syv satser og forener det inderlige og dybsindige med det livsbekræftende på en måde, som kun Mozart kunne gøre det. Værket har muligvis været en gave til Mozarts hustru Constanze i anledning af parrets bryllup i august 1782 – i så fald den smukkeste morgengave, nogen kvinde nogensinde har fået! En samtidig kritiker skrev, at "dette herlige og storslåede værk bringer lytteren ind i de saliges land, musikkens land" – og sådan kan man stadig opleve det!"
