Menu
Indkøbskurv
Osmannerrigets fald

Osmannerrigets fald

  • Læserklubpris: 26996
    Normalpris: 29995



Som abonnent kan du købe til læserklubpriser. Log ind her.

Bestil et abonnement her og få fordelene


Af Eugene Rogan

Ved indgangen til Første Verdenskrig var Osmannerriget i knæ. Den tidligere så vigtige stormagt var plaget af intern uro, forfejlede reformer og årelang konflikt med Italien og nationalister på Balkan. Mod nord lå Rusland på spring for at splitte riget op sammen med Storbritannien og Frankrig. Da det stod klart, at osmannerne ikke længere kunne holdes ude af verdenskrigen, satte de deres lid til en alliance med Tyskland, og i 1915 rykkede fronten mellem de allierede og centralmagterne til Mellemøsten.

I begyndelsen lykkedes det osmannerne at forsvare rigets hovedstad, Konstantinopel, blandt andet i det storstilede slag ved Gallipoli, men til sidst måtte riget bukke under. Ud af den følgende opsplitning voksede det moderne Tyrkiet. Allerede under krigen var den ungtyrkiske bevægelse begyndt at forberede en kommende nationalstat under sloganet ”Tyrkiet for tyrkerne” – med omfattende konfiskering af ejendom og etnisk udrensning af landets mindretal, først og fremmest armenierne.

Den britiske historiker Eugene Rogan fremstiller med et væld af kilder konfliktens udvikling på begge sider af fronten i dette internationale storværk. På medrivende vis fletter han overvejelser og beslutninger på øverste niveau sammen med betydningen for de menige soldater og den civile befolkning og giver et balanceret billede af en krig, hvis udfald har præget regionen lige siden.

"Mesterligt" 6 stjerner - Berlingske

"Varmt anbefalet" - Information

"Den første store samlede fremstilling på dansk om Osmannerriget under Første Verdenskrig er både aktuel historie og formidling på højt niveau" 5 stjerner - Claus Bundgård Christensen i Kristeligt Dagblad

"Rogan skriver som de bedste engelske historikere gør - spændende, vidende og velunderbygget." - Weekendavisen

 EUGENE ROGAN er professor i moderne mellemøsthistorie og leder af Mellemøstcentret ved Oxford University. Han er forfatter til en række værker, bl.a. den internationale bestseller The Arabs, og hans bøger er oversat til flere sprog.

Osmannerrigets fald
Første Verdenskrig i Mellemøsten 
587 sider


Vi anbefaler også