Frans af Assisi, ca. 1181-1226, blev født ind i en velhavende købmandsfamilie i middelalderens Umbrien. Penge og forbindelser gjorde det muligt at leve et luksuriøst ungdomsliv, men som ung mand fik Frans sit guddommelige kald: Han forærede alt jordisk gods væk og begyndte at omgås de fattige og ...
Læs mere
Frans af Assisi, ca. 1181-1226, blev født ind i en velhavende købmandsfamilie i middelalderens Umbrien. Penge og forbindelser gjorde det muligt at leve et luksuriøst ungdomsliv, men som ung mand fik Frans sit guddommelige kald: Han forærede alt jordisk gods væk og begyndte at omgås de fattige og spedalske. Senere stiftede han Franciskanerordenen med ydmyghed som et af idealerne og levede i pagt og harmoni med dyre- og planteverdenen.
Arven efter Frans forvaltes i nutidens Assisi, som er centrum for spiritualitet og bæredygtig omgang med naturen. Siden middelalderen har munken og helgenen Frans derfor været et yndet motiv i billedkunsten.
På Frans af Assisis veje følger sporene efter den berømte tiggermunks pilgrimsrejser. Jørgen Johansens store kulturhistoriske viden bliver levendegjort af stemninger og sanseindtryk samt bogens rige billedside. Bogen er den ideelle ledsager til Italiensrejsen og i sig selv en rejse man kan nyde undervejs.
Jørgen Johansen (f. 1941) er forfatter og journalist. Han er kendt for sit mangeårige arbejde i Danmarks Radio, bl.a. som redaktør af programmet Europaklip og har modtaget flere priser for sit radioarbejde. I dag producerer han programmer for netradioen Den2radio og er tilknyttet Berlingske som litteraturanmelder.
"Assisi, Perugia, Spello, Cortona og de andre smukke steder i Mellemitalien er værd at besøge både i virkeligheden og med Jørgen Johansen som kyndig guide...kan kun anbefales." - ★★★★★ Berlingske
"Jørgen Johansens rejse i den hellige mands fodspor kan gentages af alle, der har lyst til at prøve - til at se - og til at forsøge at trække tråde tilbage til den del af den europæiske middelalder, der var præget mest af oplysning og kristendom...Hatten af for den helgen - og for bogen om ham." - ★★★★ Fyens Amts Avis
"Inspirerende lille bog" - ★★★★ Kristeligt Dagblad
"Bogen er en lille skattekiste med oplysninger om kunst, kultur og historisk viden, en flot rejseledsager med mange illustrationer og billeder og et hav af baggrundsviden." - Katolsk Orientering
"Jørgen Johansen besidder en stor kulturhistorisk viden, som formidles sammen med nutidige rejseindtryk." - JydskeVestkysten
Læs et uddrag af bogen her.
Læs mindre