Menu
Indkøbskurv

Reformationens vugge - 500 års jubilæumsrejse den 22.-27. oktober 2017

  • 7.47500



Tag med Kristeligt Dagblad og Felix Rejser på jubilæumsrejse rejse til Tyskland i Luthers fodspor den 22. - 27. oktober 2017. Rejsen gennemføres mens reformationsjubilæet er på sit højeste.

Af Bent Oluf Damm, præst og rejseleder

Det er svært at forestille sig kirkehistorien uden Martin Luther. Bjergværksarbejderens søn blev født i Eisleben 1483, men blev hverken bjergværksarbejder eller jurist. Til faderens fortrydelse valgte unge Luther klosterlivet i Erfurt. En beslutning der fik betydning ikke bare for Luther og hans familie, men for en stor del af kristenheden. Således at det nu hedder før eller efter Reformationen. Munken, der åbnede, kunne ikke vide, at den unge mand, der trådte ind, skulle få den allerstørste betydning for klosteret.

”Lutherstadt Wittenberg” kalder man byen, hvor Luther tilbragte størstedelen af sit liv. Han boede sammen med Käthe, hvor nu verdens største reformationsmuseum har til huse. Midt i en turbulent tid slog Luther i 1517 sine 95 teser op på døren til Slotskirken i Wittenberg. En deling af kristenheden var uundgåelig. I dag gør man intet for at skjule bysbarnets kontroversielle holdninger og skrifter. Tilnavnet ”Lutherstadt” bæres med stolthed og selvfølgelighed, da byen uden Luther ville smuldre bort.

På rejsen besøges Eisleben, hvor Luthers, og dermed Reformationens vugge fik plads. Her blev Luther båret til dåben. Hele livet kaldte han ”Eisleben” for sin by. Også den bærer i dag tilnavnet ”Lutherstadt”. Luthers fødehus er nu et lille fint museum, der fortæller om Luthers familie og fødeegn. Både dåbskirke og dødshus har op til Reformationsjubilæet gennemgået omfattende restaureringer.

Luthers opslag af de 95 teser 31. oktober 1517 blev startskuddet til den mest epokegørende udvikling i vestens kirkehistorie. Læserrejsen giver et spændende indblik i reformationstidens Tyskland, samt den betydning Reformationen fik for os som kristne. Lutherbyerne har i årevis forberedt sig på fejringen af jubilæet Interesserede bydes gæstfrit velkommen i det sachsisk-thüringiske område af Tyskland. Egnen er med sin spændende historie og vidunderlige natur, altid et besøg værd. Murens fald har betydet en forbedring af både hoteller samt af seværdige museer og bygninger. Dette års fejring af jubilæet har givet endnu et løft. En perfekt ramme om en oplevelse af ”historiens vingesus”. Med som rejseledere er præsteparret Helga og Bent Oluf Damm.

Program

Dag 1: Afrejse Fredericia, overnatning Wittenberg. 

Dag 2: Wittenberg, Lutherhaus, Torgau

Dag 3: Luthers fødeby Eisleben, barndomsby Mansfeld

Dag 4: Erfurt, Augustinerklosteret 

Dag 5: Stotternheim, Wartburg, Eisenach

Dag 6: Hjemrejse via Celle

Faktaboks

Læserrejsen finder sted den 22.- 27. oktober 2017 og koster kr. 7.475,- pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 1.300,-. Prisen inkluderer danske rejseledere, 4-stjernet bus, 5 x morgenmad, 5 x middag, udflugter og entreer ifølge program. Yderligere oplysninger og udførligt program fås hos Felix Rejser på www.felixrejser.dk eller på telefon 75 92 20 22

Vi anbefaler også