TIDSPUNKT: 23. april kl. 15.00-16.00
Vandet gennemstrømmer ikke bare landskabet, men også vores sprog og tanker. I denne soloudstilling fortolkes vandet både i sin metaforiske form og sin helt konkrete og lokale form i Ribe.
Hvornår: søndag den 23. april kl. 15....
Læs mere
TIDSPUNKT: 23. april kl. 15.00-16.00
Vandet gennemstrømmer ikke bare landskabet, men også vores sprog og tanker. I denne soloudstilling fortolkes vandet både i sin metaforiske form og sin helt konkrete og lokale form i Ribe.
Hvornår: søndag den 23. april kl. 15.00-16.00
Hvor: Ribe Kunstmuseum, Sct. Nicolaj Gade 10, 6760 Ribe
Billet og adgang: Billet til omvisningen kan bestilles indtil 2. marts. Herefter er tilmeldingen bindende. Billetten giver også adgang til resten af museet og inkluderer kaffe/te og kage.
Efter bestilling modtages en bekræftelsesmail, og Kristeligt Dagblad sender navn og antal billetter til Ribe Kunstmuseum. Deltagerne behøver derfor kun at oplyse navn i døren ved ankomst.
______________________________
Om læsermødet
Kristeligt Dagblads læsere inviteres til læsermøde med rundvisning i soloudstillingen "På dybt vand" af Peter Callesen, der handler om vandets enorme betydning for mennesket. Fra oprørt hav til oversvømmelse, stormflod og stille vand.
I en række helt nye værker produceret specifikt til udstillingen sætter Peter Callesen fokus på det livgivende og altudslettende vand, på klimaet og på vandets betydning i både bogstavelig og overført forstand.
Den globale klimakrise går som en rød tråd gennem værkerne, men det lokale perspektiv er også med i udstillingen på Ribe Kunstmuseum. Her sættes der særligt fokus på Ribes historiske livtag med havet. Vandet har gennem tiderne haft og har fortsat en stor betydning for byen.
Udstillingens værker suppleres af film, og derudover er der indrettet et formidlingsværksted på museet, hvor gæsterne selv kan udfolde sig i papir.
Peter Callesen (f. 1967) er uddannet ved Goldsmiths College, London, 1997-2000 og fra Det Jyske Kunstakademi 1994-1997. Han har også studeret på Aarhus Kunstskole og Aarhus Arkitektskole.
Læs mindre