Menu
Indkøbskurv
Slip stress ud af skammekrogen (e-bog)

Slip stress ud af skammekrogen (e-bog)

  • Læserklubpris: 11696
    Normalpris: 12995



Som abonnent kan du købe til læserklubpriser. Log ind her.

Bestil et abonnement her og få fordelene


Af Pernille Steen Pedersen

Ny bog baseret på banebrydende forskning: Vi kan næppe slippe af med stress – men vi kan lære at håndtere stressreaktioner, så de ikke fører til sygefravær.

Stress og stressrelaterede sygdomme som depression og angst er et stort problem. Hver dag er op mod 70.000 danskere sygemeldt på grund af psykiske helbredsproblemer. Meget tyder på, at de gængse metoder til håndtering af de stressrelaterede sygemeldinger er utilstrækkelige.  Alt for ofte bliver stressreaktioner opdaget og håndteret alt for sent, fordi arbejdspladserne er klædt for dårligt på til opgaven eller udliciterer problemerne til coaches eller psykologer. 

Pernille Steen Pedersens banebrydende forskning viser, at der bag stressrelaterede sygemeldinger ofte ligger en skjult skamfølelse, som har sat en spiral af fejlkommunikation og misforståelser i gang. Vejen frem er en ny relationel anerkendelsespraksis, der tager højde for det hele menneskes følelsesregister – også de svære følelser som skyld og skam. Intet menneske er en ø; betydningen af det gode arbejdsfællesskab skal opskrives. 

SLIP STRESS UD AF SKAMMEKROGEN udpeger ingen skyldige. Stress er for mange blevet et uundgåeligt vilkår i arbejdslivet. Til gengæld kan vi med realistiske værktøjer til både ledere og medarbejdere lære at forebygge de mange sygemeldinger. Hermed kan man tage højde for både den menneskelige og den samfundsmæssige bundlinje.

”Bogen sætter ord på nogle nye problemstillinger i forhold til mental sundhed på arbejdspladsen, og den giver brugbare råd til at komme videre.” 5 stjerner– Jyllands-Posten

PERNILLE STEEN PEDERSEN, født 1976, er cand.scient.pol., ph.d. og ansat på CBS. Hun forsvarede i 2016 sin afhandling om stress og skam.

Bemærk: Dette er en e-bog. Du vil efter køb modtage en e-mail med instruktioner om, hvordan du kan hente bogen digitalt.


Vi anbefaler også