{"product_id":"ved-et-torv-om-aftenen-jesper-christiansen-kunsttryk","title":"\"Ved et Torv om aftenen\" - Jesper Christiansen kunsttryk","description":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eUddrag af kunstkritiker Lisbeth Bondes beskrivelse af værket:\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDet nye særtryk har motiv af Kongens Nytorv i København. Det er reproduceret\u003cbr\u003eefter maleriet ”Ved et torv om aftenen” (2012-13). Originalen er ét ud af seks malerier\u003cbr\u003ei omtalte udsmykning, som har titlen ”Rundt om hjørnet med Søren Kierkegaard”.\u003cbr\u003eMed disse malerier markerede Jesper Christiansen Søren Kierkegaards 200-års\u003cbr\u003efødselsdag. Det originale værk er malet med akryl, gesso og skolekridt på hørlærred og\u003cbr\u003emåler 145 x 235 cm.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cbr\u003eJesper Christiansen har gjort brug af flere greb, der sår tvivl om, hvordan København\u003cbr\u003eså ud på Kierkegaards tid. Dermed fortsætter han de drillerier, som Kierkegaard\u003cbr\u003eudsatte københavnerne for, når han fik dem til at tro, at han var flere steder på en\u003cbr\u003egang: Undertiden lod han sin tjener holde lysene tændt i lejligheden, så folk, der gik\u003cbr\u003eforbi, troede, at han tilbragte aftenen derhjemme. I virkeligheden sad han og spiste\u003cbr\u003emiddag på konditoriet Mini på Kgs. Nytorv og blev set dér. Derfra gik han i Det kgl.\u003cbr\u003eTeater, der blev indviet i 1748. Jesper Christiansen har malet den gamle bygning\u003cbr\u003emellem Kunstakademiet og det eksisterende Kgl. Teaters Gamle Scene, som blev\u003cbr\u003eindviet i 1874, altså næsten 20 år efter Kierkegaards død i 1855. Man bemærker, at\u003cbr\u003eJesper Christiansen har ladet lyset være tændt i begge teatre samtidig og bygger\u003cbr\u003edermed bro mellem fortiden og nutiden. Fra teatret listede Kierkegaard sig i al\u003cbr\u003ediskretion bort kort efter, at tæppet var gået op, og fortsatte med at spise middag hos\u003cbr\u003eMini og også blive set dér. Københavnerne kendte ham og hans særegne fysik fra hans\u003cbr\u003emange spadsereture i København, hvor han talte med alle og enhver og tog sine\u003cbr\u003e”menneskebade”, som han kaldte det. Næste dag havde de forskellige folk, som han\u003cbr\u003etalte med, set ham disse forskellige steder, hvilket morede ham. Kierkegaard tænkte\u003cbr\u003ebedst, når han spadserede, og han elskede København med alle de mange butikker,\u003cbr\u003estræder og gader, herunder ”Routen”, som vi i dag kalder Strøget.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eJesper Christiansen, \u003c\/strong\u003efødt i 1955, er en af Danmarks mest fremtrædende billedkunstnere. Jesper Christiansen er tidligere professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. I Jesper Christiansens detaljerige malerier benyttes altid en sort grunderingsfarve, så alt, hvad der males, lyser op fra den mørke baggrund. Ofte benyttes der et litterært forlæg som inspiration til malerierne.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eIsær kendt for:\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eAltertavlen i Frederikskirken i Paris.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003eSine mange udsmykningsopgaver, blandt andet Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eUdstillinger på flere kunstmuseer i Danmark blandt andet ARoS, KUNSTEN, Trapholt og Statens Museum for Kunst.\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003eJesper Christiansen har blandt andet modtaget Eckersberg Medaillen.\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e","brand":"Kristeligt Dagblad","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":47980096455002,"sku":"8265878874","price":750.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0157\/0090\/files\/600x600_JC_vedettorv_3.png?v=1773824335","url":"https:\/\/shop.k.dk\/products\/ved-et-torv-om-aftenen-jesper-christiansen-kunsttryk","provider":"Kristeligt Dagblad Butik","version":"1.0","type":"link"}