Menu
Indkøbskurv
Virkelig opstanden (e-bog)

Virkelig opstanden (e-bog)

  • 2995



Af Regin Prenter

Genudgivelse af Regin Prenters skrift Virkelig opstanden fra 1967 som e-bog med nyt forord af teologi-professor Niels Henrik Gregersen.

Forskellige forståelser af Jesu opstandelse har flere gange kastet folkekirken og det teologiske miljø ud i heftige debatter. En af de vigtigste foregik i slutningen af 1960'erne mellem bl.a. Jørgen K. Bukdahl og Regin Prenter. Under denne debat udsendte Prenter i 1967 skriftet Virkelig opstanden, hvis polemiske kraft og teologiske dybde fremstår lige frisk i dag som for 50 år siden.

Virkelig opstanden er et vigtigt stridsskrift af en af de store Aarhus-teologer. Budskabet om Jesu opstandelse fra de døde drejer sig om liv og død – ikke bare om synd og tilgivelse. Opstandelsen skal forstås som en kilde til glæde og overskud og ikke blot som et intellektuelt problem. 

Skriftet genudgives nu i digital form med nyt forord af professor i systematisk teologi, Niels Henrik Gregersen, hvori skriftet placeres i tidens debat - i 1967 såvel som i dag.

VIRKELIG OPSTANDEN
Menighedens opstandelsestro og  den historiske videnskab

Af Regin Prenter
Forord af Niels Henrik Gregersen

Ved køb får du tilsendt link til download af e-bogen i filformatet epub. En epub-fil kan læses på e-bogslæsere, eksempelvis iBooks på iPad eller på en Kindle.

 


Vi anbefaler også