Erik Norman Svendsen (f. 1940) har været biskop i København siden 1992. Siden foråret 2008 har han også haft hvervet som Kongelig konfessionarius og er dermed kongehusets præst.
Igennem 40 år har Erik Norman Svendsen virket som præst i en række storkøbenhavnske sogne. Her har han slidt på salmebøgerne og spredt glæden ved den danske salmeskat, og da kirkeministeren nedsatte Salmebogskommissionen i 1993 blev Norman Svendsen formand.
Syng for livet - guide til salmebogen er resultatet af et langt livs salmesang og -interesse.
Erik Norman Svendsen fortæller i Fra Nørrebro til Nørregade om hele sit liv fra Nørrebro-opvæksten under krigen til oplevelserne og slagsmålene med kirkeministre, politikere og præster igennem 17 år som biskop i Nørregade i København.