Peter Singer

Peter Singer

Peter Singer (f. 1946) er født i Melbourne, Australien, i 1946 og er uddannet fra University of Melbourne og University of Oxford. Han har undervist ved University of Oxford, La Trobe University og Monash University og har gæsteforelæst på en lang række universiteter.

Siden 1999 har han været Ira W. DeCamp professor i bioetik ved University Center for Human Values ved Princeton University, og siden 2005 har han været æresprofessor ved University of Melbourne, med tilknytning til Centre for Applied Philosophy and Public Ethics.

Peter Singer blev internationalt kendt efter udgivelsen af Animal Liberation. Han er forfatter til en række bøger og til hovedartiklen om etik i den aktuelle udgave af Encyclopaedia Britannica.

To artikelsamlinger er blevet udgivet: Writings on an Ethical Life, som han selv redigerede, og Unsanctifying Human Life, redigeret af Helga Kuhse. Han grundlagde International Association of Bioethics, er, sammen med Paola Cavalieri, grundlægger af The Great Ape Project og er præsident for Animal Rights International.

I 2005 kårede Time Magazine ham til en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

Singer er gift og har tre børn og tre børnebørn. I sin fritid læser og skriver han, ligesom han tager på vandreture og surfer.