Hen over sommeren var Per Arne Dahl påbegyndt en bog om sorgbearbejdelse efter store tab et emne, han har beskæftiget sig indgående med gennem mange år som forfatter og underviser. Men bogens emne blev pludselig skræmmende aktuelt, da katastrofen
ramte Norge den 22. juli.
Som præst for Stortinget og ved den store Trefoldighetskirke midt i Oslo mødte Per Arne Dahl mange af de overlevende ofre og deres pårørende i dagene efter angrebet. Oven på den store sorg, Norge var blevet bragt i, måtte han skrive sin bog på ny.
I AT REJSE SIG EFTER EN RYSTELSE skriver Per Arne Dahl om, hvordan vi kan rejse os og genfinde mening i livet efter svære rystelser og tab. Et spørgsmål, han som sjælesørger og præst har arbejdet med i mange år. Bogens indsigt bygger på erfaringer fra de mange mennesker, Per Arne Dahl har mødt i dette arbejde. For Per Arne Dahl er der håb, selv når det ser allermørkest ud. Et håb, der har kraft til at vende sorgen og ændre verden.
Per Arne Dahl
AT REJSE SIG EFTER EN RYSTELSE
Når det værste er sket
196 sider, 199 kr.
ISBN 978 87 7467 091 9
Udkommer lørdag den 19. november 2011