På Hitlers 50-års-fødselsdag i 1939 var alle mand af huse i Berlin. Endelig emmede hovedstaden igen af optimisme og fremgang efter det ødelæggende nederlag i 1918. Men kun godt fire måneder senere invaderede landets Führer Polen og satte 2. Verdenskrig i gang. Seks år med kolossale ofre, både blandt fjenderne og derhjemme, fulgte.
SE OGSÅ: Flotte anmelderroser til BERLIN I KRIG
Med BERLIN I KRIG tegnes et sjældent, samlende portræt af livet i Berlin under Anden Verdenskrig. Den særdeles velskrivende britiske historiker ROGER MOORHOUSE går bag fjendens linjer for at beskrive hverdagen og afdække både medløberi og modstand mod nazisternes uhyrligheder. Resultatet er et indsigtsfuldt portræt af menneskelig overlevelse midt i krigens rædsler. Det er historieskrivning fra neden, der insisterer på at se mennesket i krigen også selvom ansigtet tilhører fjenden.
Den internationale presse skrev bl.a.:
"Indsigtsfuld, medrivende og sine steder rystende aktuel"
- The Telegraph
"Moorhouses omhyggelige researcharbejde modsvares flot af hans levende fortællestil, store indlevelsesevne og sans for de vigtige detaljer."
- The Independent
"Denne fremragende bog fokuserer på almindelige borgere frem for de nazistiske pinger og bureaukrater, og Moorhouse lader ingen i tvivl om, at denne krig kun var ønsket af ganske få berlinere, mens alle endte med at lide under den."
- Washington Post
Roger Moorhouse:
BERLIN I KRIG
Liv og død i Hitlers hovedstad 1939-1945
Isbn 978-87-7467-090-2
470 sider, indbundet, illustreret
349 kroner
Udkommer den 24. februar