Bent Lexner er kendt for sit store engagement i tilspidsede debatter. Han gik forrest for at undgåloven mod rituel slagtning uden forudgående bedøvelse fra 2014 og kæmper for retten til religiøs omskærelse af drengebørn. Jøder og muslimer er efter Bent Lexners overbevisning truet af det danske samfunds trang til at komme al religion til livs.
DET GÆLDER DIT LIV giver et enestående indblik i Bent Lexners liv som ortodoks jøde i Danmark. Her folder han sit liv som tidligere overrabbiner i Det Jødiske Samfund ud. Han beskriver kampen for at bevare en religiøs kerne i menigheden - men viser også personlige sider fra et liv med stærke slægtsbånd.
Med stor eftertænksomhed og humor minder Bent Lexner os om, at Danmark skal passe på sine jøder og bevare respekten for det religiøse liv.
Bent Lexner, født 1946, har været rabbiner ved Det Jødiske Samfund i Danmark fra 1976 til1996 og overrabbiner samme sted fra 1996 til 2014. Han er medlem af Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg.
Bogen er skrevet af journalist og forfatter Anna-Lise Bjerager.
Det gælder dit liv
Bent Lexner om jødedom og eksistens
288 sider
299,95 kr.
Køb bogen her