Lindhardt har forvandlet embedet, så en biskop nu er en central figur i mediebilledet. Med lanceringen af årets pinsefisk fik han sendt kristendommen i køkkenet. Med Anders Lund Madsen som Luther fik han trukket tusindvis af konfirmander i kirke. Og med sin aldrig svigtende sans for den kvikke bemærkning, fik han igen og igen og igen bragt troen på banen. Ingen biskop har som Lindhardt kunnet dele vandene, og ingen har som han givet kirken et ansigt udadtil.
I Det skal råbes får vi historien fortalt, ikke kronologisk, men i tematisk opbyggede kapitler. Her er Lindhardt om tro, håb og kærlighed, om Grosbøll og kirkens rummelighed, om mennesker og medier og om religionens plads i offentligheden og privaten. Og meget, meget mere!
Citater
"Vor Herre har altid haft et godt øje til mig."
"At tage på Grosbøll var som at tage på et stykke håndsæbe."
"At gemme det gode budskab finder jeg direkte umoralsk.
Jan Lindhardt (f. 1938) er dr.theol., tidligere retorik-forsker og biskop og forfatter til en række bøger. Det skal råbes er fortalt til journalist Else Marie Nygaard.
Det skal råbes
Isbn 978-87-7467-027-8
Pris 249,-
206 sider
Hæftet
Omslag: Alette Bertelsen, Imperiet