Go' Morgen Danmark
Korleder Louise Adrian gæstede sammen med Fangekorsmedlemmerne Flemming og Jørgen Go' Morgen Danmark til en snak om korets betydning. Se indslag på tv2.dk
Weekendavisen
"Gennem et halvt år har journalisten fulgt fangekoret ... og det er der kommet en fin bog ud af, som kærligt og loyalt giver plads til en flerstemmig fortælling om menneskene bag korets kriminelle solister."
- Rasmus Dahlberg
Jyllands-Posten
"... et interessant, nøgternt og til tider uhyggeligt indblik i fangernes historier, der sjældent er præget af selvmedlidenhed eller ansvarsforflygtigelse."
- Mikkel Andersson
Vejle Amts Folkeblad
"I disse dage, hvor hele Danmark følger fangerne fra Vridsløse i tv-kokken Claus Meyers program Mad bag tremmer, er der netop udkommet en dejlig bog om fangekoret, skrevet af journalist og forfatter Daniel Øhrstrøm. Den bog er en fornøjelse ... Den får fortalt historierne og tragedierne langt bedre end tv."
5 stjerner - Arne Mariager
Kristeligt Dagblad
"Fangekoret er mennesker, der er livet værd. I et diskret, men kraftfuldt centrum står Fangekorets skytsengel, organist og korleder gennem samtlige 17 år Louise Adrian, hvis fortjeneste det hele er. Daniel Øhrstrøm er en fornem forfatter. Han fremviser fangernes personlige historier med ægte sprogfornemmelse, der understreger hans sans for det ægte i menneskelivet. Bogens fortællinger knyttes sammen af hans egne overvejelser og betragtninger. De er begavede og indsigtsfulde."
Tidligere chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau. Gæsteanmeldelse i Kristeligt Dagblad
P1 Morgen
P1s morgenværter havde været en tur forbi Vridsløselille for at lytte til Fangekoret og tale med flere af fangerne i forbindelse med Daniel Øhrstrøms bog. Hør hele reportagen her.
ildsjael.dk
"Jeg vil anbefale alle med interesse for området at bruge de timer,
det tager at læse bogenDen er i øvrigt let og levende fortalt, og der er masser af gode grin og gribende historier, der får nakkehårene til at rejse sig"
- Tommy Krabbe