Flugten fra Camp 14

Flugten fra Camp 14

Shin Dong-hyuk er født og opvokset i Nordkoreas mest berygtede arbejdslejr, Camp 14, som barn af to politiske fanger. Han har aldrig mødt kærlighed og omsorg i et liv med tæsk, tortur og daglig kamp om mad, hvor man uden at tøve angiver venner og familie i den Den Kære Leders navn.

Det lykkes Shin som den hidtil eneste indfødte at flygte fra lejren. Gennem et ødelagt og hungersnødplaget Nordkorea kommer han til Kina og videre til Sydkorea og til sidst til USA.

FLUGTEN FRA CAMP 14 er et gruopvækkende indblik i de ydmygende og brutale forhold, hundredtusindvis af fanger lever under i Nordkoreas arbejdslejre. Og det er den ubegribelige historie om manden, der gjorde det umulige - og fandt livet.

BLAINE HARDEN er en sværvægter i amerikansk journalistik. Gennem årtier har han været korrespondent for Washington Post i Asien, Afrika og Østeuropa, siden indenrigsreporter for The New York Times og fast skribent for Times Magazine og The Economist.