Det må siges at være en værdig gave til en krævende fødselar, der nu genudgives: Pragtudgaven af Søren Kierkegaards tre gudelige taler fra LILIEN PAA MARKEN OG FUGLEN UNDER HIMLEN illustreret med 19 smukke monotypier af MAJA LISA ENGELHARDT og efterskrift af professor NIELS JØRGEN CAPPELØRN - vores vel nok mest vidende og respekterede kender af geniet.
De tre taler blev udgivet af Kierkegaard i 1849 og er blandt forfatterskabets stærkeste og mest vedkommende tekster. Under behandling af Bjergprædiken slår Kierkegaard her til lyd for en dyd, der taler til alle moderne og stressede mennesker: Aldrig mere at bekymre sig!
»Et pragtværk, intet mindre [...] Det er mig bekendt aldrig sket før, at nogen har illustreret en tekst af Søren Kierkegaard, og hvordan i alverden skulle det overhovedet kunne lade sig gøre? Det kan det altså, ved vi nu. Takket være Maja Lisa Engelhardt ved vi det. Alene for disse billeders skyld bør bogen rives ned fra boghandlernes hylder og et nyt oplag fluks bestilles.«
- Niels Højlund, Weekendavisen
Søren Kierkegaard:
LILIEN PAA MARKEN OG FUGLEN UNDER HIMLEN
Illustreret af Maja Lisa Engelhardt
Efterskrift af Niels Jørgen Cappelørn
110 sider, illustreret, indbundet
Isbn 978 87 7467 046 9
249 kr.