Stor interesse for DEN ÅNDLØSE DANSKER

Stor interesse for DEN ÅNDLØSE DANSKER

Weekendavisen
Redaktør Anna Libak var meget begejstret for, at Sørine Gotfredsen som kvindelig debattør ikke er bange for at tage bladet fra munden og sætte ansigt på den åndløshed, hun ser i samfundet. Om bogen skrev Libak bl.a.: Den er fuld af tankevækkende betragtninger og så skriver hun velsignet sjovt.

Jyllands-Posten
"Sørine Gotfredsen har begået en modig og nærgående bog fuld af konkrete eksempler på åndløshed i Danmark," skrev Henrik Gade Jensens i sin anmeldelse.

Politiken
I Politiken var debatredaktør Per Michael Jespersen særligt glad for Sørine Gotfredsens direkte facon: "At Gotfredsen sætter ansigter på de åndløse og udfordrer dem én for én i bogen, er yderst underholdende læsning og modigt, for hun lefler bestemt ikke for nogen." Læs anmeldelsen her. Læs også avisens interview med Sørine Gotfredsen.

Information
Informations weekendredaktør Rune Lykkeberg var ikke videre begejstret for "Den åndløse dansker" i sin anmeldelse. Men anmeldelsen indledte en længere debat i avisen, hvor Thomas Dam Olsen i en kommentar bl.a. skrev: "Under alle omstændigheder fortjener tidens åndløshed en bedre diskussion end den, der finder sted i øjeblikket." Læs også Informations interview med Sørine Gotfredsen.

Berlingske

"Politikerne skal være fyrtårne. Men det er de ikke," sagde Sørine Gotfredsen til Berlingske kort efter, at valget var udskrevet. Avisens gæsteanmelder Jakob Levinsen var dog lidt lunken over for bogen i sin anmeldelse.

Kristeligt Dagblad
I Kristeligt Dagblad gæsteanmeldte lektor Hans Hauge bogen, og han var særligt begejstret for Sørine Gotfredsens kritik af folkekirken: "Hendes kritik af folkekirken er velgørende og nødvendig i disse tider, hvor de fleste præster vil nedlægge den. Folkekirken repræsenterer som det eneste åndfuldheden." Læs også avisens interview i forbindelse med bogen.