"Jeg er den sidste jøde", Chil Rajchmans beretning om sine 10 måneder som Sonderkommando i udryddelseslejren Treblinka i 1942-1943, har fået store ord med på vejen af pressen. Læs den danske presses modtagelse af bogen her:
Jyllands-Posten giver bogen 6 stjerner og skriver: Det er et enestående dokument, som her udkommer på dansk, og som allerede har vakt stor opmærksomhed internationalt. Det er svært at holde ud at læse på grund af al den ondskab, men det er en pligt at vide om den. Læs hele anmeldelsen her.
Berlingske giver bogen 6 stjerner, læs her.
Information skriver: Det er en pligt for enhver, som tager del i den europæiske kulturarv, at læse Chil Rajchmans vidnesbyrd fra Treblinka. Anmeldes kan den ikke. At mobilisere sin anmelderforfængelighed til at skrive så meget som én formfuldendt sætning om bogen ville føles uanstændigt. Læs hele anmeldelsen her.
Politiken giver 5 hjerter og skriver, at Rajchmans beretning er bevægende, men barsk, ikke for sarte sjæle og maver, og den har den ekstra autenticitet, at den er nedfældet straks efter flugten. Læs hele anmeldelsen her.
Kristeligt Dagblad kalder bogen et nøgternt vidnesbyrd fra et menneske, der mirakuløst overlevede Hitlers dødslejr i Treblinka. En forfærdelig bog, men ikke til at komme udenom. Læs hele anmeldelsen her.