
Fælleden
Læs mere
På Fælleden i den fiktive tyske provinsby Paulstadt ligger flere generationer af byens borgere begravet. De har set byen vokse og forandre sig fra et lokalt landbrugssamfund til en moderne provinsby med indvandring og udkantsproblematikker. Nu vågner 29 af dem en sidste gang for at fortælle deres historie.
Mød Heide Friedland, der køligt opregner sine syvogtres kærester og tørt konstatere, at hun kun har elsket den ene. Eller ægteparret Robert og Martha Avenieu - hvorfor fik de ingen børn? Endelig forsvarer borgmesteren sine store visioner for det nye moderne fritidscenter, der ender med en menneskelig tragedie.
Fælleden tegner et flerstemmigt, muntert og sarkastisk portræt af et lille samfund, hvis udvikling tager livtag med verdenskrige, indvandring og urbanisering.
Robert Seethaler (f. 1966) i Wien bor i dag i Berlin og Wien. Hans fik sit internationale gennembrud med romanen Et helt liv, der udkom på dansk i 2016, og som blev nomineret til den prestigefyldte Man Book International Prize. Fælleden er forfatterens anden roman på dansk.
"En fascinerende roman om livet, døden, historien og erindringerne" – ★★★★★ Kristeligt Dagblad
"[E]n roman, der i såvel sprog som substans rummer det anslag og den ambition, der kendetegner en stor forfatter...Stor litteratur." – ★★★★★ Fyens Amts Avis
"[I] Fælleden drejer det sig ikke kun om kærlighed, men også om afsløringer, om kig ind bag facaden, ja, om den frihed, de døde, der ikke længere har noget at miste, pludselig har til at tale ud...Grusomt. Men sjovt nok også sjovt. Og poetisk" – Weekendavisen
"Sjældent har en dødedans været så underholdende." – ARD
