




Arne Haugen Sørensen kunsttryk "Den sidste nadver"
Læs mere
I samarbejde med Arne Haugen Sørensen tilbyder Kristeligt Dagblad et signeret kunsttryk af værket ”Den sidste nadver”, som er malet i 2013.
Kunsttrykket, som er eksklusivt produceret i kun 500 eksemplarer, er nummereret og signeret og måler 70 x 100 cm uden ramme.
Arne Haugen Sørensen er født i 1932 i København og er en af vor tids mest populære kirkekunstnere i Danmark. I sine malerier arbejder han med et figurativt formsprog med stærke farver, der tydeligt er inspireret af surrealisme. De motiver, som han igen og igen vender tilbage til, er kristne fortællinger, såsom opstandelsen, korsfæstelsen og den sidste nadver.
Især kendt for:
Udsmykning af over 25 danske kirker, blandt andet Ringkøbing Kirke, Skt. Johannes Kirke og kirken i Dalbyneder.
Arne Haugen Sørensen har modtaget flere priser og hædersbevisninger, blandt andet Eckersberg Medaillen og Thorvaldsen Medaillen.
Arne Haugen Sørensen er repræsenteret på flere kunstmuseer, blandt andet Statens Museum for Kunst, ARoS og Arne Haugen Sørensen Museum i Videbæk.
