Peter Martensen litografi "The Lake"
Læs mere
Kunstkritiker Lisbeth Bonde skriver om litografiet:
"Det virker, som om personerne er trådt direkte ud af en drøm, som bliver til virkelighed i Peter Martensens kunstneriske fremstilling. Manden i den hvide kittel i litografiet The Lake står oprejst i en lille robåd. Han hæver sin venstre arm og knytter hånden, som om den greb efter noget, men der er ingenting. Og hvorfor står han op i båden, der hermed risikerer at kæntre? Hvorfor har han en hvid kittel på? Det er en fuldstændig malplaceret situation, som ikke desto mindre virker plausibel og overbevisende i kraft af kunstnerens fotorealistiske fremstilling. Søen er omkranset af træer, og man aner Peter Martensens inspiration: Han bor og arbejder selv i Odsherred i et landhus, som er omgivet af en park og en sø - med en robåd. Ikke desto mindre er scenen stærkt foruroligende. Et drama ligger og ulmer under det kunstneriske udsagn".
I samme serie har Peter Martensen også fremstillet litografiet "Night Scene", som du kan se nedenfor.
Peter Martensen er født i 1953 og er en dansk maler og grafiker. Peter Martensen er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi. Stilistisk tilhører han nyrealismen og anvender ofte fotografiet som et udgangspunkt for sine malerier.
Især kendt for:
Portrætter af de tidligere formænd for Folketinget Erling Olsen og Christian Mejdahl. Disse værker hænger i Folketinget. Portræt af Peter Bastian på det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
Udstillinger på blandt andet Brandts i Odense, Vejle Kunstmuseum, Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris i Frankrig og Victoria & Albert Museum i London.
Peter Martensen har haft stor succes med udstillinger i Paris, New York og Tokyo.
Leveres uden ramme