Kunstner: Maja Lisa Engelhardt
Værk: Tre originale litografier med forskellige motiver, der knytter sig til kristne symboler: et kornaks, en jakobmuslingeskal og en rose
Mål: <...
Læs mere
Kunstner: Maja Lisa Engelhardt
Værk: Tre originale litografier med forskellige motiver, der knytter sig til kristne symboler: et kornaks, en jakobmuslingeskal og en rose
Mål: 30 x 50 cm (bredde x højde)
Leveres uden ramme.
Læs mere om litografiserien herunder.
______________________________
I et eksklusivt samarbejde med den anerkendte kunstner Maja Lisa Engelhardt tilbyder Kristeligt Dagblad litografiserien "Brød, vand og vin", som består af tre originale litografier.
Maja Lisa Engelhardt fortæller om serien:
Jeg har valgt tre motiver, som knytter sig til kristne symboler: et kornaks, en jakobmuslingeskal og en rose. Disse tre motiver har hver en grundfarve gemt i sig. Den gule er kornakset, den blå er muslingeskallen og den røde er rosen. Disse tre farver kaldes malerens grundfarver - de findes i lysspektret og udgør regnbuens farver.
Som ordet er vigtigt for teksten, er disse tre farver vigtige for synet og sindet. Ligesom ord kan udtrykke alle vore følelser og tanker, kan disse tre grundfarver også udtrykke malerens visioner.
Kornakset og kernen er et motiv, som findes i Det Nye Testamente og er en del af væsentlige lignelser. Jeg tænker på sædemanden, den gode frugtbare jord og Kristi legeme, som bliver tilstedeværende ved altermåltidet, når vi indtager alterbrødet.
Jakobmuslingen er den søgendes og rejsendes pilgrimssymbol. Mange døbefonde har i sig gemt muslingens form. Den blå farve er knyttet til vandets farve, men også himlens farve, og min muslingeskal fremstår også som en måne og ledestjerne. Rosen er en af de mange motiver, som jeg i mit rosarium eller i min rosenkrans har skildret for at fortælle om Kristi lidelse og opstandelse, gemt i altervinens røde farve.
De tre litografier er næsten tænkt som en trefløjet altertavle, indeholdende sakramenternes væsentligste elementer: Brød, vand og vin.
Maja Lisa Engelhardt (f. 1956) er en dansk anerkendt kunstner bosat i Frankrig. Hun har udsmykket adskillige kirker i Danmark og enkelte i udlandet, og er især kendt for:
- Bronzeporten til Viborg Domkirke
- Sine illustrationer til Bibelen
- Maja Lisa Engelhardt er repræsenteret på flere kunstmuseer i Danmark og er fast tilknyttet Elisabeth Harris Gallery i New York
- Maja Lisa Engelhardt har modtaget flere priser og hædersbevisninger
Læs mindre