Sort Sol#70 særtryk af Søren Solkær "Fugle"

Lisbeth Bondes beskrivelse af værket:

Fotografen Søren Solkær (født 1969) er bedst kendt for sine portrætter, men i sine to nye særtryk til Kristeligt Dagblad dyrker han et spektakulært og næsten overnaturligt fænomen, som han har været optaget af længe: Sort sol. Hvor det tidligere drejede sig om at skildre menneskets indre virkelighed og ydre fysiognomi, har han nu vendt søgeren mod sin barndoms landskab: Sønderjylland, hvor man kan opleve dette fascinerende himmelfænomen. En dansk punkgruppe tog i sin tid navn efter fænomenet for at understrege den kulturpessimisme og det sortsyn, som prægede ungdomskulturen i de kriseramte 1980’ere.

Da Søren Solkær har oplevet sort sol på ture til Tøndermarsken i hele sin barndom, kender han derfor sin besøgelsestid, når han skal indfange disse tusindvis af stære, der danner en fælles flyvende krop ligesom fiskestimer i havet. Ved at flyve så tæt sammen undgår stærene angreb fra rovfugle. De samler sig både før deres yngletid om foråret og igen om efteråret, når de flyver hjem til deres respektive vinteropholdssteder, og de kommer gennemgående fra områder omkring Østersøen og Norge. De har valgt at mellemlande på dette flade område i det sydvestlige hjørne af Danmark, fordi de her kan finde rigelig føde på markerne.

Når stærene flyver sammen, skaber de en sort sky, der undertiden skygger for den nedgående sol – deraf navnet – og som pulserer og konstant skaber nye bevægelsesmønstre, så de sælsomste og mest overraskende formverdener danner sig oppe i luften. Nogle gange flyver de så tæt, at formerne bliver sorte som blæk, andre gange er der mere afstand imellem dem, så det sorte tynder ud og bliver transparent. Stære reagerer 20 gange så hurtigt som mennesker, så de undgår at støde sammen. Til slut, når mørket falder på, søger ”skyen” ned mod jorden og opløser sig i rørskovene. Her kan stærene sove uden at blive angrebet af ræve og andre rovdyr.  Sort sol bliver i disse år stadig mere populært som turistattraktion i Nationalpark Vadehavet.

I sine to sort/hvide fotografier til Kristeligt Dagblad har Søren Solkær fanget stærenes visuelle udtryk, når de opfører denne spektakulære kollektive himmeldans. På det ene, der er taget på lang afstand, ser fænomenet ud som kalligrafiske penselstrøg, hvor stærene tegner disse figurer på himlen.  Lad os her citere Inger Christensen i digtsamlingen ”alfabet” (1981): ”en tegning så enkel/som når latteren tegner dit ansigt i luft.” Det andet foto er derimod taget lidt tættere på og er domineret af et mylder af sorte prikker, som hvælver sig over og bag to nøgne træer, som var der tale om et pointilistisk maleri.

Begge værker stiller spørgsmål til, hvad det er, vi ser. Hver enkelt prik repræsenterer et bevinget væsen. Når de tusindvis af stære optræder sammen, ligner de noget af en anden verden - en drøm eller – som Søren Solkær selv har kaldt sit motiv – et fragment af evigheden.

Faktaboks:

Søren Solkær har en BA i fotografi fra FAMU, det tjekkiske foto- og filmakademi i Prag. Siden sit gennembrud i 1996 har han haft talrige soloudstillinger i ind- og udland. Han har udgivet mange fotografiske bøger og er repræsenteret i et stort antal private samlinger foruden i Det kgl. Bibliotek, Danmarks nationale Portrætgalleri på Frederiksborg Slot og i Horsens Kunstmuseum.

Lisbeth Bonde er forfatter og kunstanmelder ved Kristeligt Dagblad